Tid & Sted

Så er det tid til at tage på festival

Sommeren er over os, og for mange er det lig med festivaler. Danmark har et stort udvalg af festivaler. Uanset om du er til den pulserende energi på Roskilde Festival, den hyggelige atmosfære på Smukfest eller den nærværende stemning på Tønder Festival. Der er noget for enhver smag. Men det kan være en dyr fornøjelse at tage på festival – eller måske endda på flere. Her kommer forslag til at gøre det mere økonomisk overkommeligt.

Billetter

Det er klart, at festivalbilletter er den dyreste post i budgettet, når man vil på festival. Prisen på de fleste festivaler er steget de senere år, og derfor skal der en del flere penge op af lommen for at komme på festival. Du kan dog melde dig som frivillig medarbejder på en festival og på den måde få billetten gratis. Det er samtidig en god måde at lære nye mennesker at kende på og måske endda få lidt på CV’et.

Overnatning

Overnatning er ved nogle festivaler med i festivalbilletten. Andre gange skal man betale ekstra for at overnatte på en nærliggende campingplads eller teltplads. Her kan det være smart at undersøge nærområdet for at finde en billig overnatningsmulighed. Hvis I er en gruppe, bliver det ovenikøbet endnu billigere at dele denne udgift. Hvis du kender nogen, der bor i området, kan du også spørge, om du må overnatte hos dem.

Mad og drikke

Det kan nemt løbe op, hvis du køber mad i diverse madboder til alle måltider. Sørg for at have lidt mad med, der kan holde sig i flere dage. Det kan være frugt og tørvarer såsom knækbrød, riskiks, kiks og lignende. Det er smart til at holde sulten en anelse for døren, så du ikke skal købe en bakke pomfritter eller en salat, hver gang sulten melder sig. Det er også smart at fylde vandflasker op ved vandstationer. Både fordi det er gratis, og fordi det er vigtigt at holde sig hydreret på festivaler.

Transport

Transport gælder både til og fra festivalen, men også eventuelt til og fra der, hvor du skal overnatte hver nat. Hvis du vælger at tage en taxi, er det naturligvis dyrere end at tage bussen frem og tilbage til pladsen. Hvis du skal til festival i den anden ende af landet, vil udgifterne til transport nærmest uundgåeligt løbe op. Du kan undersøge, om der findes et lift på Gomore eller lignende steder. Hvis du bestiller i god tid, kan der også være billige tog- eller busbilletter.

Planlægning og rabatter

I forhold til festivaler går planlægning og rabatter ofte hånd i hånd. Jo tidligere du er ude i forhold til transport, billetter og lignende, jo billigere bliver det. Hvis du er for sent ude eller mangler lidt luft i budgettet for at tage af sted, kan du vælge at tage et forbrugslån. Det kan give mere ro at vide, at du ikke skal spinke og spare og tænke over hver eneste krone, du bruge. Det kan være med til at forsøde din festivaltid og gøre den lidt sjovere.